1) Update på parkering
Bestyrelsen har haft møde med Aalborg Kommune for at få klarlagt parkeringsreglerne i området og drøfte eventuelle løsninger. Se dette link med en oversigt over de regler, vi i den forbindelse fik oplyst, idet vi dog skal bemærke, at parkering er på eget ansvar og risiko.
Kommunen har endvidere oplyst, at privat ladekabel udover offentligt fortov ikke er tilladt.
Vi drøftede følgende løsningsforslag på parkeringsproblemerne med kommunen:
- En måde at skabe flere parkeringspladser i den vestlige del kan være at ansøge om parkering på fortov i den ene side af vejen.
- En måde at skabe flere parkeringspladser i den østlige del kan være at ansøge om parkering på fortov i hele arealet og ikke kun de små stikveje.
- Der kan ikke dispenseres for de almindelige parkeringsregler i området, og såfremt skraldemændene forsat klager over parkeringen i området, kan kommunen ikke se igennem fingrene med overtrædelserne og bliver således nødt til at håndhæve de almindelige parkeringsregler. Henset til, at der – uagtet ovenstående løsning 1 og 2 – forsat vil være beboere i Solbyen, der ikke har mulighed for, at parkere foran eget hus og henset til, at behovet for ladeløsninger bliver større og større, bør det overvejes, om lokalplanen skal forsøges ændret, således at det for hele området tillades, at der etableres parkering i forhaverne.
Ovenstående pkt. 1-3 (og generelt parkering i området) vil indgå på dagsordenen på den kommende generalforsamling den 17. april 2024.
2) Ny bankkonto og betaling af 2024-kontingent
Ejerlavet har fået ny bankkonto hos Sparekassen Sjælland-Fyn, som fra og med 2024 skal anvendes til indbetaling af kontingent mv. Kontooplysningerne er 9070 1639742640. Husk at kontingent fra og med 2024 er 300 kr., og at betalingsfristen er 1. marts.
For mere info om betaling af kontingent: https://solbyen.dk/betaling-af-kontingent-2024-vigtige-aendringer/
3) Affald
Vi har den seneste tid flere gange oplevet, at der bliver placeret skrald ved siden af containerne ved legepladsen. Ofte fremgår adresser på denne skrald, og vi kan derfor konstatere, at det også er Solbyen-beboerer, der stiller skraldet ved siden af.
Skraldemændene medtager dog ikke skralden og det er kun pga. gode naboer, at skralden bliver flyttet. Hvis ikke der er plads i containerne, bedes I derfor tage jeres skrald med hjem igen.
Husk at glascontainerne er flyttet til parkeringspladsen på Strøybergsvej.
4) Dato for Generalforsamling 2024
Sæt allerede nu gerne et kryds i kalenderen den 17. april 2024, hvor den årlige generalforsamling afholdes. I vil selvfølgelig senere modtage en officiel indkaldelse med mere info.